Episodes
Wednesday Feb 17, 2021
Wednesday Feb 17, 2021
Velkommen til præst Bente Lybeckers podcastserie på 10 afsnit om Enneagrammet som en vej til selverkendelse og indsigt i ens grundsynd som menneske.
Afsnit 1 er Introduktion til serien, og den skal du ikke snyde dig selv for at høre, før du går i gang.
Afsnit 2-10 handler om hver af de 9 personlighedstyper. Mens du lytter, kan du se, om du kan genkende dig selv.
Bente nævner i hvert afsnit eksempler på bibelske personer og personer fra kirkehistorien, som er den type, afsnittet handler om, og som nåede frem til moden udvikling.
Type 1: Perfektionistens grundsynd er vrede. En vrede der vokser, efterhånden som verden viser sig at være ufuldkommen. Det spænder ben for dig, og du kan have tendens til at finde fejl i alt og alle ...
Både Paulus og Luther er eksempler på Type 1. Paulus var en ivrig og nidkær farisæer, der forfulgte de kristne, men han udviklede sig til en moden 1´er med en god skelneevne. Det rigide er pist væk, når han belærer menigheden i Korinth. - Luther sled i sin ungdom med sin samvittighed og strenge selvkritik, men da han erfarede Gud som barmhjertig og god, skete der en forvandling med ham: Luther blev en moden 1´er, der slap sin higen efter det perfekte og kunne reformere samtidens kirke, der udnyttede mennesker.
Forslag til bøn for Type 1. Udsendelsen afsluttes med Bentes forslag til, hvilken form for bøn Type 1 kan have glæde af at praktisere.
Wednesday Feb 17, 2021
Med Bente Lybecker på opdagelse i Enneagrammet. - Introduktion (Afsnit 1 ud af 11)
Wednesday Feb 17, 2021
Wednesday Feb 17, 2021
Velkommen til præst Bente Lybeckers podcastserie på 10 afsnit om Enneagrammet som en vej til selverkendelse og indsigt i ens grundsynd som menneske. I denne serie vil Bente præsentere enneagrammet for dig.
Afsnit 1 er Introduktion til serien, og den skal du ikke snyde dig selv for at høre, før du går i gang.
Enneagrammet kan være en hjælp til at møde sine medmennesker og Gud på en bedre måde. Det er en tolkning af den menneskelige adfærd, som beskriver 9 forskellige måder at være i verden på. Vi ligner alle sammen alle typer lidt, men én af typerne kan vi som regel genkende os selv mere i, end i nogen af de andre.
Vi kender alle til at have uhensigtsmæssige handlingsmønstre, som vi bærer med os i livet, men som kan spænde ben for os i omgangen med andre mennesker og i forhold til at udfolde de gudgivne gaver i os selv. Når disse handlingsmønstre er u-erkendte, bliver de en fælde, som vi falder i gang på gang.
I en kristen sammenhæng kaldes denne fælde for en "grundsynd". Hver personlighedstype har sin egen grundsynd. Og hver personlighedstype handler på en skala fra umoden - over et stort midterfelt med blanding af umoden/moden - til moden.
En del kristne, især i den katolske kirke, bruger enneagrammet som et redskab til større selvindsigt, fordi det kan være en mulighed for at opdage egne uhensigtsmæssige handlingsmønstre i livet og en hjælp i mødet med andre mennesker.
Du kan i serien følge de forskellige personlighedstyper og finde den type, du ligner mest. Måske du derigennem kan få en højere grad af opmærksomhed om dine egne uhensigtsmæssige mønstre, så du kan handle mere modent til glæde for dig selv og andre.
God fornøjelse!
Monday Feb 15, 2021
Med Kristine Stricker Hestbech på Lindisfarne (Dag 4 ud af 12)
Monday Feb 15, 2021
Monday Feb 15, 2021
Tag med Kristine Stricker Hestbech til øen Lindisfarne, som ligger ud for Northumberlands kyst i det nordøstlige England. Øen har under 200 indbyggere.
Dag 4 reflekterer Kristine over "hvilen"
- Lever vi liv, hvor vi kun vil have aktivitet, vækst og erobring, så får vi aldrig omsat alt det til visdom, som vi kan finde hvile og ro i. Og vi har intet at give videre til vores børn, for så lever vi et liv, der ligner deres fuldstændigt, siger Kristine i denne podcast, hvor hun inspirerer os til at omfavne livets cyklus.
Tuesday Feb 09, 2021
Tuesday Feb 09, 2021
Hør Kristine Stricker Hestbech fortælle historien om præsten Valentin, der gav navn til den 14. februar som "Valentinsdag". Valentin ville ikke forsage sin tro, og derfor blev han hængt i år 269 e. kr.
"At leve med kærlighed i hjertet er ikke altid lige nemt. Men én dag om året giver vi den gas, kærlighedsgas. Valentins historie er kristendommens spådom: Som kristne skal vi sprede kærlighed, mens vi lever", siger Kristine.
Tuesday Feb 09, 2021
Tuesday Feb 09, 2021
De døde er forudsætningen for, at man selv lever.
"Uden mine tiptiptip-oldeforældre, så var jeg ikke mig i mit liv". - Tag med præst Kristine Stricker Hestbech på en halv times vandring på kirkegården i Havdrup (eller på din egen lokale kirkegård) med refleksion over både kirkegårdshistorie, begravelsesskikke og din egen død.
Undervejs er der små musikindslag af organist Peter Plougmann, som spiller fantasier over danske salmer.
Tuesday Feb 09, 2021
Velkommen til Amsterdam - Når livet ikke bliver, som vi drømte om
Tuesday Feb 09, 2021
Tuesday Feb 09, 2021
Tab af drømme er tab af stor betydning.
Men i denne lille podcast fortæller præst Bente Lybecker, hvor vigtigt det er ikke at bruge sit liv på at sørge over tabet, når livet ta´r en uventet drejning.
Wednesday Feb 03, 2021
Pilgrimsvandring til konfirmander og andre der taler med Gud gennem bøn
Wednesday Feb 03, 2021
Wednesday Feb 03, 2021
Præst Kristine Stricker Hestbech tager dig i denne podcast med på vandring med bønnen i centrum. I sit hjertes bibliotek gemmer hun denne bøn: "Herre, vis mig din vej og giv mig mod til at gå den".
I sin podcast tager Kristine dig med på sin rejse frem mod den bøn og inviterer undervejs til refleksioner over, hvad det er, vi beder om, når vi beder til Gud.
Tuesday Feb 02, 2021
Med Kristine Stricker Hestbech på Lindisfarne (Dag 3 ud af 12)
Tuesday Feb 02, 2021
Tuesday Feb 02, 2021
Tag med Kristine Stricker Hestbech til øen Lindisfarne, som ligger ud for Northumberlands kyst i det nordøstlige England. Øen har været et kristent og kulturelt knudepunkt i årene 500-900 e. kr.
Dag 3 reflekterer Kristine over "Det enkle liv", inspireret af præstens fortælling under morgenandagten i St. Mary´s Church: Vi skal ikke kun ændre forbrugsvaner pga. klimaet, men også pga. vores sjæl, som vi skal give plads.
Tuesday Feb 02, 2021
Med Kristine Stricker Hestbech på Lindisfarne (Dag 2 ud af 12)
Tuesday Feb 02, 2021
Tuesday Feb 02, 2021
Tag med præst Kristine Stricker Hestbech til øen Lindisfarne, som er en ø ud for Northumberlands kyst i det nordøstlige England. Øen er udpeget til verdensnaturarv.
Alt på Lindisfarne afhænger af tidevandet.
Dag 2 reflekterer Kristine over tidevandet som en grundlæggende rytme, Gud har skabt os med: Kan vi leve, så vi lader tidevandet blive en del af sjælens kilde i et samfund, som aldrig hviler?
Wednesday Jan 27, 2021
Det kærlige tilbageblik på dagen (1) - Aftenmeditation med Bente Lybecker
Wednesday Jan 27, 2021
Wednesday Jan 27, 2021
Gud møder os på mange måder.
I denne aftenmeditation ser du tilbage på dagen, som er gået. Mens du ser tilbage, lægger du mærke til det, der har været livgivende for dig, og det, der har været mindre livgivende.
Slutter du hver dag med at holde fast i de livgivende hændelser og sige tak for dem, vil du holde fast i Guds drøm for dig og dit liv. Sådan kan du blive bedre til at finde retning og mening i dit liv.