Med Kristine Stricker Hestbech på Lindisfarne (Dag12 ud af 12)

Her kommer sidste afsnit af Kristines podcastserie fra øen Lindisfarne, som hun besøgte på et studieophold i november 2019. Du kan høre eller genhøre de 12 afsnit, hvornår du vil.

Øen Lindisfarne var et knudepunkt for keltisk, kristen spiritualitet i flere århundreder 500-900.

Tema Dag 12 : Hvor er Guds rige?

I Lukasevangeliet kap. 17, vers 21 bliver Jesus spurgt, hvornår Guds rige kommer, og han svarer: "Guds rige kommer ikke så man kan iagttage det. (...) Guds rige er midt iblandt jer."

Hele vores kultur i den vestlige verden er dualistisk i sin grund. Det går tilbage til kirkefaderen Augustin (354-430 e. kr.). Han havde stor indflydelse på romerkirkens lære og udlægning af bibelen og dermed på kristnes måde at tænke og leve på.

Hans idé var, at verden er dualistisk: Vi lever i en fysisk verden, men vi er åndelige væsener. 

Ud af denne idé voksede en forståelse af, at for at være et sandt Guds barn, måtte man lægge så meget af denne verden fra sig som muligt, også sine egne kropsbehov. Den opfattelse er trængt helt ind i klosterbevægelsen, som holdt kroppens begær nede gennem disciplin og faste. Det har medført, at vi er kommet til at dele vores liv op i, hvad der er vigtigt, og hvad er er nødvendigt.

Prøv og tænk på dit eget liv: Hvor modsatrettet er det i den måde, du omgås daglige nødvendigheder på?

Deler vi ikke også vores liv op i, hvad der er vigtigt, og hvad der er nødvendigt? Tænker vi ikke også, at noget skal overstås (fx indkøb, vask og støvsugning), for at vi kan komme hen til det, der er virkeligt vigtigt (arbejde og fritid)? 

I modsætning hertil står den keltiske forståelse af kristendom, som lægger vægt på, at Alt i denne verden er skabt af Gud.  Guds rige kommer ikke, det er her allerede, sagde Jesus. Det tog de keltiske kristne helt bogstaveligt. Alt i deres hverdag var af Gud og i Gud. Lige fra at gå ud i stalden til dyrene, feje gulvet og til at malke en ko.

Den keltiske bøn: Kristus er med mig, Kristus er i mig, Kristus er bag mig, Kristus er foran mig, Kristus er ved siden af mig.

Vi kan også lære at se nødvendigheder som steder, hvor vi lever og ånder i Gud. Hvor hver aktivitet i løbet af dagen kan blive en gudstjeneste, så vi støvsuger til Guds ære.