Havdrup kirkes Podcast

Med Bente Lybecker på opdagelse i Enneagrammet - Type 8: Frontkæmperen (Afsnit 9 ud af 11)

May 11, 2021

Frontkæmperen er en af de tre mavetyper 8, 9 og 1. Lidt fjendtlige typer, der reagerer instinktivt, man fornemmer en vis aggressivitet. Frontkæmpere er fascinerende mennesker, der kæmper uafbrudt kamp mod uretfærdighed og hykleri. Lederen, udfordreren er andre betegnelser for frontkæmperen. De vil hellere styre end at blive styret. Djævelens advokat, som er i opposition til noget. Kan reagere voldsomt mod dem, der har de negative træk, som de ikke kan gennemskue hos sig selv.

Grundbehov: at være stærke

Grundsynd: skamløshed, vellyst. Tendens til at krænke andre for egen glædes skyld.

Gave: passion og lidenskab.

Den umodne 8´er: stiller høje, moralske krav til andre, men kan ikke selv honorere dem. Har ikke respekt for andres sårbarhed. Tyrannisk og magtbegærlig.

Den normale 8´er: kontrollerende, konkurrerende, direkte.

Den modne 8´er: passioneret, lidenskabelig og varm, fuld af livskraft. Karismatisk leder, der sætter andre på sporet af deres potentiale i livet.

Bibelske eksempler på en 8´er:  Samson og kong David fra GT.

Berømte eksempler på 8´ere: Martin Luther King, Ghita Nørby.

Forslag til bøn og meditation for 8´ere: 

Stille ordløs bøn, centrerende bøn, eller kontemplation i ordløs hvilen foran Guds ansigt. 8´eren skal som højenergi-mennesker forberede sig på bøn.

Vi må alle løsrive os fra det, der forhindrer os i at følge Kristus. 8´eren må slippe sin bundethed til magtmisbrug og kontrol over andre. 8´eren har brug for at dæmpe sin lidenskabelige stræben efter retfærdighed, når dette fører til, at hun overreagerer over virkelige eller indbildte overgreb mod egne eller andres rettigheder. Kan have godt af at trække vejret dybt og holde en lille pause, inden hun reagerer.

 

Podbean App

Play this podcast on Podbean App