Episodes

Thursday Mar 11, 2021
Med Kristine Stricker Hestbech på Lindisfarne (Dag 6 ud af 12)
Thursday Mar 11, 2021
Thursday Mar 11, 2021
Tag med Kristine Stricker Hestbech til øen Lindisfarne, som hun besøgte i november 2019. Øen huser et stort kloster, som blev grundlagt i år 635 med det formål at kristne den del af England, fordi øen havde en perfekt beliggenhed: Ved højvande er øen afskåret fra omverdenen, så munkene måtte blive på øen og fordybe sig. Ved ebbe kunne munkene gå ind til land og missionere på fastlandet.
Dag 6 reflekterer Kristine over Jesu dåb og over hvad det vil sige at være døbt.
Kristine deltager hver dag i morgenandagten i St. Marys Church. Dagens tekst er Jesu dåb i Jordanfloden.
Kvinden, som læser teksten, fortæller Kristine sin historie om dengang hun selv tog til Israel for at gentage sit dåbsløfte i Jordanfloden. Midt under dåben får hun en stor spirituel oplevelse, som hun tror bliver den største religiøse erfaring på rejsen, - men så er det, at hun på begge sider af floden kan se og høre mennesker råbe, kalde, græde ...
- Er det ikke hele pointen i at være døbt? spørger Kristine, at vi som kristne ikke skal blive i den spirituelle oplevelse, men bruge den til at gå ud i verden med Guds kærlighed i hjertet for at møde mennesker der, hvor de er, i sorg, i smerte, i glæde.
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.